Mit navn er Ronny Reffelt. Født i 1967. Jeg er pga. en arbejdsskade blevet førtidspensionist. På min sidste arbejdsplads blev jeg udsat for en del kemikalier, der gjorde at jeg udviklede overfølsomhed for omtrent alt vi omgiver os med i vores dagligdag. Ting som f. eks cement, metaller, plastic - faktisk alle olieprodukter, parfume og støvpartikler. Ikke videre sjovt, men har efterhånden lært at leve med kronisk eksem. Og så havde man jo pludselig en masse tid på hånden, og da jeg er for gammel til at hænge på gadehjørner og se sej ud, så begyndte jeg at skrive igen :-)
- Hvordan redigerer du dine historier, får du hjælp til det, eller har du selv lært håndværket (på den hårde måde)?
Redigeringen på min første bog foretog forlaget Sesam. Jeg var ikke selv ind over. Redigeringen på ”Tristan & Chiaki - Virus.” Som jeg og Lene D. Møller netop har fået udgivet hos SFC, der foregik redigeringen over nettet. Så var der desuden en del input fra vores forlag.
- Hvornår begyndte du at skrive, og var du åben omkring det, eller holdt du det for dig selv, indtil du f. eks. var udgivet?
Jeg har altid skrevet og digtet små historier, og helt tilbage i 1993 fik jeg en ungdomsbog ved navn "Sprøde helte" udgivet på forlaget Sesam. Så gik der ellers "liv" i det, og jeg rejste en del rundt pga. af arbejde. Jeg arbejdede med computere i blandt andet USA og Irland. Skriveriet gik i glemmebogen, men jeg læste meget som jeg altid har gjort. Med hensyn til den nye ”Tristan & Chiaki, - Virus.” Så fortalte jeg da venner og familie, at Lene og jeg skrev sammen på den.
- Hvordan reagerede dine omgivelser på, at du gerne ville skrive, var de støttende, fordømmende, ligeglade, fandt de det underligt eller var det i orden, at du gerne ville forfølge dine drømme?
Jeg er nu 46, jeg har ramt en tid i mit liv hvor jeg ikke tager mig af videre meget af, hvad folk måtte mene med hensyn til hvad jeg går rundt og laver.
- Hvordan er din arbejdsrutine, er du systematisk, holder en lige linje, arbejder i et vist antal timer for så at holde pause, eller arbejder du, når inspirationen rammer dig?
Det er mest når jeg føler at nu, er det nu. Så skruer jeg op for techno musikken, og lader tankerne flyve.
- Skriver du fra start til slut, eller springer du fra den ene scene til den anden, for derefter at binde det hele sammen?
Jeg springer rundt. Hvis jeg føler at jeg sidder fast, så går jeg tilbage i teksten og retter på noget af det som jeg har skrevet tidligere i manuskriptet, så tilbage igen, og så plejer knuden at være løst.
- Hvordan var det, da din første bog kom på gaden, og hvordan var det med bog nr. 2?
Det var en fed følelse, og hvis der er noget man kan sige med hensyn til at vente omkring tyve år før den næste er på gaden? Så er det at følelsen ikke ændrer sig :-)
- Hvordan prioriterer du hverdagen og skrivningen, hvordan får du det til at hænge sammen?
Meget af det som jeg skriver er tanker og ideer jeg får i løbet af dagen, som jeg så skriver ned på en blok, og går tilbage til, når jeg sidder ved computeren og skal til at skrive nyt.
- Har du fået gode råd af andre undervejs, søgt hjælp og støtte på f.eks. nettet?
Med hensyn til Lenes og min bog, der har vi helt klart udvekslet tanker og ideer i stor stil om hvorledes tingene skulle formuleres og beskrives. Så måske har der været gode råd fra den side. :-)
- Har du et specielt arbejdsrum/sted eller skriver du i stuen, på en cafe eller biblioteket?
Jeg skriver i stuen. Ikke noget specielt sted.
- Hvad synes du om bøger, der handler om at skrive, har du nogensinde selv læst en?
Jeg har ikke læst nogen af dem, men en vis Lene D.Møller er ret så begejstret for Stephen Kings bog om det emne :-)
- Hvilket forhold har du til dine personer, vandrer de rundt i stuen sammen med dig, eller foregår det mere på et tankemæssigt plan? Hvordan kommer du på dem?
De kommer bare. Man ser noget på TV eller film, hører eller ser noget på gaden, så tænker man, jeg gør i hvert fald, hvad nu hvis den karakter på skærmen havde truffet et andet valg, hvordan vil det så udspille sig? Eller hvor skal den person hen i den fart? Og så kører fantasien allerede.
- Hvor finder du din inspiration og research, informationssøger du på Google, eller læser du fagbøger, opsøger du relevante mennesker, som måske arbejder med det, som du gerne vil vide noget om?
Hvis jeg ser noget jeg synes kunne være spændende at skrive om, så kan jeg godt finde på at Google helvede ud af det emne, og læse alt jeg kan finde om det.
- Hvordan er det at arbejde sammen med forlagene, både da du var novice inden for skrivefaget og nu? Er der noget, som det er godt at overveje, når man er ny, og når man er etableret som forfatter?
Tja, nu har jeg egentlig kun prøvet det op til den her nye bog, og jeg må sige at man nemt kan finde en person, som ikke har haft noget at gøre med tilblivelsen af manuskriptet, en smule irriterende når de begynder at komme med kommentarer og rettelser. Hvad man skal huske som forfatteren, selv om det er svært, er at de personer faktisk ved hvad de taler om, og deres egentlige motiv, er at gøre historien så god som mulig, og det kan man jo kun være enige med dem i.
- Hvordan tager du noter? Har du altid en notesbog i tasken, en diktafon, bruger du mobiltelefonen. sniger du dig lige væk, hvis der dukker noget op, som du bare skal have griflet ned, eller kan du holde det hele i hovedet?
Har altid en blok liggende hjemme, men ikke noget med ude.
- Hvilke bøger/genre læser du selv. Er du mest til din egen genre, og fortrækker derfor også den som frivillig afslapningslæsning, eller er der også andre genre, som du er fan af?
Jeg læser mest skønlitteratur. Helst bøger der omhandler socialrealisme. Jeg læser i øjeblikket "Pi's Liv." af Yann Martel. Før den var Benn Q.Holm's "Københavns Mysterier." - Og så ellers alt hvad Ib Michael banker ned på papir.
- Har du en yndlingsbog, og hvorfor har du lige netop valgt den? Er det historien, skrivemåden, persongalleriet eller noget helt tredje?
Ja, helt klart Peter Høeg's "Kvinden og Aben." som jeg har læst en syv-otte gange. Fantastisk historie, men jeg må også nævne Helle Helle's "Dette burde skrives i nutid." Jeg synes den historie er mere skræmmende, end noget Stephen King nogensinde har skrevet. Jeg ved ikke hvorfor, men den historie drypper af uhygge.