Skriveblokering

Jeg kan ikke skrive!

Denne følelse er velkendt. Jeg tror ikke, at jeg har mødt en forfatter, som ikke på et tidspunkt er blevet ramt af denne meget skræmmende følelse. Det virker som om alle andre kan skrive meget bedre og mere originalt end dig.

Her gælder det om at finde selvtilliden frem, og fortælle dig selv, at dette er værd at arbejde på.

Når jeg bliver overvældet af denne følelse, så prøver jeg at bringe alt det positive frem. De positive kommentarer, som jeg har fået hen ad vejen. Det, som jeg har lært hen ad vejen og gennem årerne med denne lidt sære lidenskab. Jeg husker min farmors støtte, og så får jeg modet til at kæmpe videre.

Jeg har også fundet nogle måder at arbejde forbi skriveblokeringen på, som jeg har beskrevet herunder. Måske er der også noget, som kan virke for dig.

Gå igennem gamle noter

Hvis det hele ser sort ud, så tager jeg mine gamle noter frem, både de håndskrevne og dem, jeg har liggende på computeren.

Jo mere, jeg læser, jo mere bliver jeg optaget af historierne. Ofte finder jeg en gammel historie, som jeg pludselig kan skrive endnu et kapitel på. Det hænder også, at nogle noter kan sættes sammen til en historie.

Det er for mig en super hyggelig måde at komme ud af min skriveblokering. Især hvis jeg har en kop kaffe og plads nok til virkelig at brede mine papirnoter, gamle notesbøger og min bærbare ud på gulvet omkring mig. Det gør mig altid i godt humør. Måske får jeg ikke skrevet så meget, men jeg slipper af med panikfølelsen, som skriveblokeringen skaber i mig.

Skriveøvelser

Jeg har hørt fra mange, at skriveøvelser kan hjælpe en ud af en skriveblokering.

Prøv eks. at tænde et stearinlys, kig på det, og beskriv det i lange romantiske vendinger. Herefter skifter du genre, og prøver at formulere, hvordan et stearinlys kan bringe uhyggen ind i en gyserhistorie.

Der findes mange skriveøvelser derude. Det kan også være nok at kigge ud af vinduet og prøve at beskrive udsigten udfra ordsproget less is more.

Beslut dig for at skrive

At arbejde kreativt og ikke mindst at vente på kreativiteten kan tage meget lang tid. Jeg læste i et ordsprog, at nogle gang skal man som forfatter tage sin kontorstol, hælde superlim på den og derefter smække sin mås ned og bare gribe fat i tasterne.

Overspringshandlinger er et velkendt term. Det betyder, at man laver alt muligt andet end det, man rent faktisk havde sat sig for, nemlig at skrive.

- Vasker gulvet i stedet for at skrive.

- Lige tager opvasken og lover sig selv, at man skriver bagefter.

- Går en lang tur, fordi man lige skal samle inspiration.

Før man ved af det, er dagen gået uden at man har fået skrevet et ord. Dette rammer mange, og i disse tilfælde er der ikke tale om en rigtig skriveblokering, hvor det er umuligt at skrive. Her er der mere tale om, at man skal beslutte sig for at skrive og skabe det rum, som man behøver for at være kreativ.

Jeg er selv en mester i overspringshandlinger. Min løsning har været, at jeg har studeret mig selv. Derfor har ejg i min kalender sat tid af til at skrive. Jeg har også erkendt, at huset skal være i en hvis stand af renlighed for at ejg kan koncenterer mig, samt at formiddagen oftest er det bedste tidspunkt for mig at skrive på. Der har kreativiteten lettere ved at indfinde sig.

Andre gode råd

- Tving dig selv til at skrive videre på en historie, og vær ligeglad med, om det bliver godt eller skidt. Bare skriv dig ud af blokeringen.

- Skriv lidt hver eneste dag.

- Tag en pause til den er overstået.

- Brug tiden på at researche. Mange forfattere bruge oceaner af tid på at studere, søge på nettet og læse om de ting, de skriver om. Eks. er jeg selv pt. ved at søge på den etikette og opførsel, som var påkrævet af en civil opførsel før i tiden. Det har gjort, at jeg søgt via google, læser Jane Austen, ser forskellige film og prøver at finde regler for god etikette og høvisk opførsel. Det kan være virkelig interessant at researche, og det tager tankerne væk fra skriveblokeringen, så fokus fjernes.

- Lav plot kort, skriv handlingen i historien op og hæng dem op på en opslagstavle, eller sæt dem i en ramme. Ændre på forløbet, hvordan bliver historien, hvis du ændre den detalje eller den detalje?

Jeg gør selv det, at hvis jeg går i stå i en tekst og ikke kan fortsætte derfra, så begynder jeg ofte på et nyt kapitel et helt andet sted i historien. Det kan også være, at jeg lægger den pågældende historie til side for en tid og arbejder mere koncentreret på en anden.

Endelig, så har jeg bare dage og indimellem uger, hvor jeg ikke kan skrive. I starten fik det mig til at gå i panic, men jeg har lært, at det vender tilbage på et tidspunkt. Skriveblokeringer er for mig, ligesom når klappen går ned til en eksamen. Klappen er kun nede et lille stykke tid, og mens den er der, så er det virkelig skræmmende, men den forsvinder altid efter et kort stykke tid. Det er også sådan jeg har det med skriveblokeringer, de går altid væk igen.

Og sjovt nok bliver min ufrivillige pauser altid efterfulgt af et par uger, hvor skrivefeberen raser i mig, og hvor jeg kan skrive virkelig meget på meget kort tid.

At fantasere

Hvis jeg har skriveblokering, så hjælper det også at bruge tiden på at fantasere.

Jeg ruller mig sammen i sofaen og sætter inspirerende musik på. Owl City laver noget fantastisk drømmende musik, som altid inspirerer, men ikke forstyrrer mine tanker.

Jeg tænker på min hovedperson. Ser vedkommendes verden for mig og begynder at frembringe scener for mit indre. Langsomt tager historien form og før jeg ved af det, er der gået timer. Jeg får måske ikke skrevet noget, men jeg når ofte langt ind i historien og får formet en del af handlingen.