Selvudgiver


Selvudgivere møder andre udfordringer, end de forfattere, som vælger den almindelige og velkendte vej.

Det tekniske skal læres eller der skal betales for det. Men det er faktisk til at gå til og ikke så svært, som man skulle tro.

Redigeringen er næsten mere vigtig, fordi dårlig redigering ødelægger læsningen og du står ikke med et anerkendt forlag i ryggen, som gør at folk måske bærer over med lidt småfejl.

Der er ingen, der reklamere for dig, så en reklamestrategi er en meget god ide. Det er det nu også, hvis du udgiver på et forlag.

Det skattemæssige skal du også have styr på, altså debit og kredit. Er det svært, så er der aftenskolekurser, som kan lette vejen. Der findes også programmer og firmaere, som kan lette proceduren - uden at det koster en formue. Derudover er der også forskel på, om du opretter eget forlag eller vælger blot at udgive selv. Så er du hobbykunstner.

Der er mange fordomme mod selvudgivere, men der er også meget at vinde, hvis man vælger at gå sin egen vej.

Du ejer selv rettighederne til din historie, du har ikke solgt dem til noget. Du tjener mere per solgte bog, end du ville gøre gennem et forlag. Det færdige værk er din fortjeneste. Du har kontrollen over hele processen.

Du får også kollegaer, omend det måske mest er virtuelt, men undervurder ikke deres støtte. Jeg har sjældent mødt et så imødekommende folkefærd, som dem der vælger at selvudgive. Folk deler deres erfaringer, danner grupper på facebook, diskutere reklamestrategier, succeshistorier og glæder sig på hinandens vegne. Især kan jeg her anbefale Newpub. De er fantastiske til at dele, vejlede og hjælpe hinanden.

Det lyder måske rosenrødt, men den betegnelse er ikke helt ved siden af. Jeg har fundet en hel masse mennesker, som er super kloge og hjælpsomme. Sjældent har jeg følt mig budt så velkommen, som jeg har gjort af disse mennesker der, ligesom jeg, er en del af det skrivende folk.